
KONTAKT THOMAS
Tlf: 28 79 20 05
Thomas Kielgast
Jeg er født i København, men har gået i skole og været ung i Køge. Jeg husker min barndom som tryg og fyldt med gode oplevelser både i mit boligområde i Køge Syd, men også i de mange forskellige idrætsforeninger som jeg har været medlem af.
For mig er det essentielt, at alle i kommunen oplever tryghed i hverdagen. Gode vuggestuer, daginstitutioner, skoler, fritids- og seniorliv er grundstenen i vores fællesskab i Køge kommune. På samme måde som bekæmpelsen af bander og kriminalitet i vores sociale boligområder.
Jeg vil ikke finde mig i, at uønskede grupperinger generer familier og borgere med trusler og kriminel adfærd i disse områder. Jeg vil kæmpe for, at vi investerer i vores børn og unge.
Vi tror på menneskeskabte klimaforbedringer, og derfor vil vi gå forrest for, at alle kan gøre en forskel; fra nye varmesystemer i kommunen til den brune sovs på plejehjemmet der godt må blive lidt mere grøn.