Velkommen tilbage til skolen

Sommerferien er snart forbi. Her kommer 7 hurtige (bud) fra en forhenværende lærer og skoleleder, samt far til tre børn, som har gået i Folkeskolen i Køge.

1. Du skal ikke tro på dem!

”Hvis nogen si’r, det går ad helvede til – så tro dem ikke”. Sådan synger Kim Larsen i sangen til Susan Himmelblå i filmen ”Midt om Natten”. Det er en god sang.

Folkeskolen er fuld af glade børn, som bliver utroligt dygtige. Medarbejderne er engagerede, lederne er dygtige, forældrene er positive, forvaltningen er pligtopfyldende. Politikerne og de faglige organisationer er dybt interesserede i at skabe rammerne for den bedst mulige Folkeskole.

Enkeltstående fortællinger er ærgerlige, men kan ikke tegne et generelt billede. Der er for mange som har travlt med at understøtte fortællingen om, at det generelt går dårligt i Folkeskolen. Vi har – heldigvis – en god Folkeskole.

2. Der er udfordringer og problemer i Folkeskolen – ja!

Samfundet ændrer sig. Folkeskolen er et spejl af samfundet. Derfor oplever Folkeskolen udfordringer. Folkeskolen er dog også vores fælles institution, hvor vi i fællesskab (skolen, forældrene, børnene og politikerne) kan arbejde med udfordringerne.

3. Mobning og trivsel – ingen enkle løsninger.

Flere og flere børn og unge (og voksne?) viser tegn på mistrivsel og beskriver mobning. Der er ingen lette løsninger på disse udfordringer. Det vigtigste er, at forældre, skole og politikere (fagforeninger) arbejder sammen om at skabe løsninger. Hvad kan årsagen være? Sociale medier? Mobiltelefoner? Skilsmisser? Test og prøver? Eksamen? Stress og jag?

SF ønsker flere bevillinger til to-lærerordninger, ressourcepersoner og vejledere.

SF ønsker ”ro på”. Det betyder færre test og prøver. Mere tid til fordybelse, kreative aktiviteter, leg og trivsel. Mindre belastning af personalet.

4. Der skal flere praktiske aktiviteter i Folkeskolen.

I SF er vi generelt glade for den nye reform, som handler om at gøre Folkeskolen og ungdomsuddannelserne mere praktiske og aktive. Mindre akademisk boglighed og mere praktisk, musisk og kreativt arbejde. Det er godt.

Personligt er jeg dog ked af, at en stor del af den nye reform skulle betales med at nedlægge 10. klasse.

5. Frisættelse er – måske – godt

I Danmark arbejdes der med en ”frisættelsesdagsorden”. Det lyder lidt voldsomt … hvad er det modsatte? Besættelse?

Intentionerne er gode. Gennem frisættelse ønsker man at begrænse bureaukratiet, forenkle regler, og skabe motivation ved at skabe et øget lokalt råderum for lokale beslutninger.

I Køge kommune arbejder man med frisættelse i ældreplejen (Selvstændige plejehjem) og i Folkeskolen.

Jeg anerkender værdien af frisættelse, men er også opmærksom på, at ”tiden” også kalder på faste standarder. Fx er vi i SF glade for, at der er indført minimumsstandarder for bemandingen i børneinstitutionerne.

90 % af Folkeskolens aktiviteter er begrundet i national lovgivning. Der kan ikke frisættes for denne lovgivning. Derfor er det min vurdering, at det kun vil give begrænsede virkninger. Det er dog også værd at stræbe efter.

6. Skolemad er dejligt.

Egentlig er der kun gode ting at sige om ideen med, at der serveres

Jeg er dog nok nået til den erkendelse, at hvis det skal rulles ud i fuld målestok således, at det ikke kun bliver for de få, kræver det så massive investeringer, at der efter min mening, ikke er mulighed for at prioritere dette for tiden. Desværre.

7. Mere musik, idræt, bevægelse, æstetik og fællesskab i Folkeskolen.

Personligt elsker jeg musik og idræt. Jeg har oplevet at disse aktiviteter kan styrke fællesskabet i skolen og danne baggrund for gode traditioner, som kan give den enkelte skole og det enkelte barn/voksne en fælles identitet. Mere af det!