Køge Festuge skal bevares

Køge Festuge er ikke bare musik og telte i Lovparken. Den er blevet en del af byens puls. En uge, hvor vi – på tværs af alder, kvarterer og baggrunde – mødes om det, der binder os sammen: Fællesskabet. Køge festuge har vokset sig stort. Derfor gør det også ondt, når festen trues.

Ikke bare fordi vi risikerer at miste nogle dage med god musik og kolde øl i solen. Men fordi vi står til at miste et ankerpunkt i Køges fælles identitet. Noget, vi er stolte af, og som mange har investeret tid, kræfter og kærlighed i. 

For festugen opstår ikke ud af det blå. Den bliver til, fordi frivillige knokler utrætteligt. Fordi sponsorer og foreninger bidrager med alt fra midler til arbejdskraft og gode idéer. Mange lægger deres ferie, deres aftener og deres kræfter i at få det hele til at lykkes – ikke for egen vindings skyld, men for at skabe noget, der er større end dem selv. Det er i sig selv en fest værdig.

Og festugen giver igen. Sidste år blev der uddelt knap 505.000 kroner til lokale foreninger fra festugens overskud. Det er penge, der holder hånden under fodboldhold, spejdergrupper, musikskoler og fællesskaber, som ellers ville have svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I en tid, hvor mange foreninger kæmper for at få det hele til at løbe rundt, er det ikke bare et tilskud – det er en livline.

Netop derfor er Køge Festuge ikke noget, vi kan tage for givet. Det er Køges største kulturelle brand. Og det forpligter os. Ikke mindst som politikere.

Vi har fuld respekt for Planklagenævnets afgørelse: Den nuværende lokalplan tillader ikke, at festugen afholdes i Lovparken. Ret skal være ret. Regler skal overholdes. Men det må ikke stå i vejen for at finde løsninger. For når noget er så betydningsfuldt for så mange, så har vi som kommune et ansvar. Et ansvar for ikke blot at forvalte regler, men også at værne om det, der giver vores by liv og sjæl.

Derfor bakker vi i SF op om at sætte gang i et nyt lokalplanarbejde – med ét klart mål: At skabe mulighed for en midlertidig dispensation, så festugen kan finde sted i år. Men det kræver naturligvis, at vores egne jurister vurderer, at det kan ske på et solidt og lovligt grundlag. Vi skal stå sikkert – men vi skal også stå sammen.

For i sidste ende handler det ikke kun om paragraffer og lokalplaner. Det handler om at tage ansvar for fællesskabet. Om at forstå, hvad der skaber samhørighed i en by som vores. Og om at insistere på, at frivillige kræfter, lokalt engagement og kulturelle fyrtårne ikke skal drukne i bureaukrati.